Selvrisiko på bilforsikring: hvad er normalt, og hvad bør du vælge?

Den normale selvrisiko på bilforsikring i Danmark er 3.797 kr. Det er det beløb, du selv betaler, når du anmelder en skade på din egen bil. Du kan typisk vælge mellem 2.531 kr., 3.797 kr., 5.063 kr. og 7.594 kr. i selvrisiko. En højere selvrisiko giver en lavere årspræmie, mens en lavere selvrisiko giver højere præmie. Valget afhænger af din økonomi og din risikovillighed.

Hvad er selvrisiko på bilforsikring?

Selvrisiko er det beløb, du selv betaler, når du anmelder en skade på din bil, som er dækket af din kasko- eller delkaskoforsikring. Resten af regningen betaler forsikringsselskabet. Har du f.eks. en selvrisiko på 3.797 kr. og en skade til 25.000 kr., betaler du de 3.797 kr. selv, og selskabet betaler de resterende 21.203 kr.

Selvrisiko gælder kun for skader på din egen bil. Hvis du påfører skade på en anden persons bil eller ejendom, dækker din ansvarsforsikring det fulde beløb uden selvrisiko. Det er nemlig lovgivningsmæssigt bestemt, at den skadelidte part skal holdes skadesløs. Selvrisikoen er altså knyttet til kaskodelen af din forsikring.

Formålet med selvrisikoen er dobbelt. For det første holder den forsikringspræmierne nede, fordi selskaberne undgår at behandle mange små skader. For det andet giver den dig som bilist et incitament til at passe på din bil, fordi du selv bærer en del af omkostningen ved en skade. Uden selvrisiko ville bilister have mindre grund til at undgå situationer med høj risiko for småskader.

Selvrisikoen betales pr. skade, ikke pr. år. Har du to skader på et år, betaler du selvrisiko to gange. Har du ingen skader, betaler du ingen selvrisiko. Det adskiller selvrisikoen fra præmien, som du betaler uanset om du har skader eller ej.

Typiske selvrisiko-beløb i Danmark

De fleste danske forsikringsselskaber tilbyder 3-5 niveauer af selvrisiko. De præcise beløb varierer en smule mellem selskaberne, men følgende niveauer er de mest udbredte i 2026:

Som tabellen viser, stiger besparelsen, jo højere selvrisiko du vælger. Forskellen mellem den laveste og den højeste selvrisiko kan udgøre 1.200-2.200 kr. om året i besparelse på præmien. Men den besparelse skal holdes op mod den ekstra omkostning, du har ved en skade. Vælger du 7.594 kr. i selvrisiko i stedet for 2.531 kr., sparer du op til 2.200 kr. om året, men du betaler 5.063 kr. mere ved en skade. Hvis du statistisk set har en skade hvert fjerde-femte år, er den højere selvrisiko en fordel.

Beløbene ovenfor er de mest standardiserede. Nogle selskaber tilbyder mellemliggende niveauer (f.eks. 4.430 kr.) eller afrundede beløb. Selskaber, der bruger det fælles brancheindex, har selvrisikoer, der stiger i takt med et prisindeks, hvilket forklarer de "skæve" beløb som 2.531 kr. og 3.797 kr.

Selvrisiko for unge bilister

Er du under 25, kan dit selskab pålægge en forhøjet selvrisiko ud over din valgte selvrisiko. Det kaldes et ungetillæg eller en alderstillægsselvrisiko. Tillægget kan udgøre 2.000-5.000 kr. oven i din normale selvrisiko. Har du valgt en selvrisiko på 3.797 kr. og har et ungetillæg på 3.000 kr., betaler du i alt 6.797 kr. ved en skade.

Ikke alle selskaber opkræver et separat ungetillæg til selvrisikoen. Nogle selskaber indregner i stedet risikoen i en højere præmie. Det varierer, hvad der er billigst for dig samlet set. Sammenlign den samlede udgift (præmie + forventet selvrisiko) hos flere selskaber for at finde det bedste valg. Se vores specifikke guide til bilforsikring for unge bilister.

Hvordan påvirker selvrisiko din forsikringspris?

Selvrisikoen og præmien hænger direkte sammen: jo højere selvrisiko, jo lavere præmie. Forklaringen er enkel. Når du vælger en høj selvrisiko, påtager du dig en større del af risikoen selv. Det reducerer selskabets forventede udbetaling og dermed den pris, de opkræver.

For at illustrere sammenhængen har vi sammensat et eksempel for en typisk bilist med fuld kasko:

I dette eksempel sparer du 1.800 kr. om året ved at vælge den højeste selvrisiko i stedet for den laveste. Men du betaler 5.063 kr. mere pr. skade. Hvis du har en skade sjældnere end hvert tredje år, tjener du penge på den høje selvrisiko. Har du skader oftere end hvert tredje år, er den lave selvrisiko billigere i det lange løb.

For de fleste danske bilister er break-even-punktet omkring en skade hvert 2,5-3 år. Statistisk set har en gennemsnitlig bilist en kaskoskade hvert 5-8 år. Det betyder, at den høje selvrisiko er et fordelagtigt valg for størstedelen af bilister, målt rent økonomisk.

Selvrisiko og de tre dækningstyper

Selvrisiko er kun relevant for kasko og delkasko. Ansvarsforsikringen, der er lovpligtig, har ingen selvrisiko. Det skyldes, at ansvarsforsikringen beskytter den skadelidte part, og loven kræver, at den skadelidte holdes skadesløs.

For delkasko gælder selvrisikoen typisk ved brand, tyveri og vejrskader. For glasskader har mange selskaber en separat, lavere selvrisiko (ofte 1.000-2.000 kr.), og reparation af stenslag er hos mange selskaber helt uden selvrisiko. Fuld kasko har den samme selvrisiko som delkasko, men dækker flere skadetyper (kollision, hærværk, udskridning). Læs mere om forskellen i vores guide til dækningstyper.

Hvornår betaler du selvrisiko?

Du betaler selvrisiko, når du anmelder en skade, der dækkes af din kasko- eller delkaskoforsikring. Her er de mest typiske situationer:

Kollision og påkørsel

Kører du ind i en anden bil, et hegn, en lygtepæl eller et dyr, betaler du selvrisiko for skaderne på din egen bil (forudsat at du har fuld kasko). Har du kun ansvarsforsikring eller delkasko, dækker forsikringen ikke skaderne på din egen bil ved kollision overhovedet.

Er en anden bilist eneansvarlig for ulykken (f.eks. kører op bag i dig), dækker modpartens ansvarsforsikring alle skader på din bil. Du betaler ingen selvrisiko. Men hvis ansvaret deles, betaler du selvrisiko for den del, der dækkes af din egen kasko.

Hærværk og ridser

Finder du din bil ridset på parkeringspladsen, eller har nogen bevidst beskadiget den, dækker fuld kasko skaderne. Du betaler din normale selvrisiko. Kan du identificere den ansvarlige, dækker vedkommendes ansvarsforsikring i stedet, og du slipper for selvrisiko. Men i praksis er gerningsmanden sjældent identificeret ved hærværk og anonyme parkeringsskader.

Tyveri og indbrud

Bliver din bil stjålet, betaler du selvrisiko, når du modtager erstatning fra forsikringen. Det samme gælder, hvis der bliver brudt ind i bilen og stjålet dele, der er fastmonteret (f.eks. stereoanlæg, airbags). Personlige ejendele i bilen (taske, computer osv.) dækkes af din indboforsikring, ikke bilforsikringen.

Brand

Brand dækkes af både delkasko og fuld kasko. Du betaler selvrisiko, uanset om branden skyldes en teknisk fejl, lynnedslag eller påsat brand. Brandforsikring på biler er en af de dækninger, der kan resultere i totalskade, og her kan selvrisikoen udgøre en relativt lille del af den samlede erstatning.

Glasskader

Stenslag og knuste ruder dækkes af delkasko og fuld kasko. Mange selskaber har en separat glasselvrisiko, der er lavere end den almindelige selvrisiko. Typisk er glasselvrisikoen 1.000-2.000 kr. for udskiftning af en rude. Reparation af et stenslag (uden udskiftning) er hos mange selskaber gratis, fordi reparation er langt billigere end udskiftning.

Vejrskader

Skader forårsaget af storm, hagel, oversvømmelse og nedfaldne grene dækkes af delkasko og fuld kasko. Du betaler din normale selvrisiko. Hagelskader kan være dyre at udbedre, da de ofte rammer hele bilen. Her kan selvrisikoen udgøre en lille del af den samlede reparationsregning.

Høj vs. lav selvrisiko: fordele og ulemper

Valget mellem høj og lav selvrisiko er en afvejning mellem lavere faste udgifter (præmien) og lavere variable udgifter (ved en skade). Her gennemgår vi fordele og ulemper ved begge tilgange.

Lav selvrisiko (2.531-3.797 kr.)

Med en lav selvrisiko betaler du en højere præmie, men din udgift ved en skade er begrænset. Det giver en forudsigelig økonomi og er et trygt valg, hvis du ikke har en økonomisk buffer til uventede udgifter.

Fordele ved lav selvrisiko:

• Lavere udgift ved en skade. Du betaler maksimalt 2.531-3.797 kr. pr. skade.
• Mere forudsigelig økonomi. Din faste præmie er den primære udgift.
• Trygt valg for bilister med dyre biler, hvor sandsynligheden for en dyr reparation er højere.
• Bedre egnet, hvis du bor i et område med høj risiko for parkeringsskader eller tyveri.

Ulemper ved lav selvrisiko:

• Højere årspræmie. Du betaler 1.200-2.200 kr. mere om året end med den højeste selvrisiko.
• Over tid betaler du mere, hvis du sjældent har skader. De fleste bilister har kun en kaskoskade hvert 5-8 år.

Høj selvrisiko (5.063-7.594 kr.)

Med en høj selvrisiko betaler du en lavere præmie, men din udgift ved en skade er større. Det er et økonomisk fornuftigt valg for bilister, der kan håndtere en uventet udgift på 5.000-7.500 kr.

Fordele ved høj selvrisiko:

• Lavere årspræmie. Du sparer 1.200-2.200 kr. om året.
• Økonomisk fordelagtigt på lang sigt for bilister med få skader.
• Over en 5-årig periode uden skader sparer du 6.000-11.000 kr. i præmie.
• Giver dig et stærkere incitament til at køre forsigtigt.

Ulemper ved høj selvrisiko:

• Høj udgift ved en skade. Du betaler op til 7.594 kr. pr. skadeshændelse.
• Kan belaste økonomien, hvis du har flere skader på kort tid.
• Mindre hensigtsmæssigt, hvis du ikke har en opsparing til uventede udgifter.

Hvem bør vælge hvad?

Valget af selvrisiko bør afspejle tre ting: din økonomiske situation, din bilens værdi og din personlige risikoprofil.

Vælg lav selvrisiko, hvis: Du har en ny og dyr bil, du bor i et tæt byområde med mange parkeringsskader, du er ung bilist med begrænset kørerfaring, eller du foretrækker forudsigelige udgifter fremfor potentielle besparelser.

Vælg høj selvrisiko, hvis: Du har en ældre bil med lav markedsværdi, du har en økonomisk buffer til uventede udgifter, du har mange års kørerfaring og sjældent har skader, eller du prioriterer den lavest mulige faste udgift. Læs mere om, hvordan du sparer på bilforsikring.

En mellemvej, der passer de fleste, er standardselvrisikoen på 3.797 kr. Den giver en fornuftig balance mellem præmie og skadeudgift. Det er da også den mest valgte selvrisiko blandt danske bilister.

Selvrisiko og kasko: sammenhæng og forskelle

Mange forveksler selvrisiko med selve kaskoforsikringen, men de er to forskellige ting. Kaskoforsikring er den dækning, du køber, som sikrer dig mod skader på din egen bil. Selvrisiko er det beløb, du selv betaler, når du bruger denne dækning. Du kan have kasko uden at betale selvrisiko (hvis du ikke har skader), men du kan ikke betale selvrisiko uden at have kasko.

Selvrisiko ved delkasko

Delkasko dækker brand, tyveri, glasskader, vejrskader og i nogle tilfælde påkørsel af dyr. Selvrisikoen gælder for alle disse skadetyper, men som nævnt har mange selskaber en separat, lavere selvrisiko for glasskader. Ved en delinddækning betaler du typisk din valgte selvrisiko en gang pr. skadeshændelse.

Delkasko er billigere end fuld kasko, fordi den dækker færre skadetyper. Tilsvarende er præmiebesparelsen ved at vælge en højere selvrisiko ofte lidt mindre for delkasko end for fuld kasko, da den samlede præmie er lavere.

Selvrisiko ved fuld kasko

Fuld kasko dækker alt det, delkasko gør, plus kollision, hærværk og udskridning. Det er den mest udbredte dækning i Danmark, og det er her, selvrisikoen har størst betydning, fordi kollisionsskader er den hyppigste skadetype. Vælger du en høj selvrisiko på fuld kasko, kan du spare et betydeligt beløb om året, men du betaler også den høje selvrisiko ved den mest almindelige skadetype.

Særlig selvrisiko ved specifikke skadetyper

Ud over den generelle selvrisiko har mange selskaber specifikke selvrisikoregler for bestemte skadetyper:

• Glasskader: Typisk 1.000-2.000 kr. i selvrisiko. Reparation af stenslag kan være uden selvrisiko.
• Ungetillæg: Bilister under 25 kan have et tillæg på 2.000-5.000 kr. oven i den normale selvrisiko.
• Manglende vejhjælp: Nogle selskaber øger selvrisikoen, hvis du ikke har brugt deres vejhjælpservice ved en hændelse.
• Ikke-godkendt værksted: Reparerer du bilen på et værksted, der ikke er godkendt af selskabet, kan selvrisikoen forhøjes.

Sådan vælger du den rigtige selvrisiko

Her er en trinvis fremgangsmåde til at vælge den selvrisiko, der passer din situation:

Trin 1: Vurder din økonomiske buffer

Spørg dig selv: kan du betale 5.000-7.500 kr. uden varsel, hvis du får en skade i morgen? Hvis ja, er en høj selvrisiko et realistisk valg. Hvis nej, bør du holde dig til den lavere selvrisiko for at undgå en økonomisk klemme. Det nytter ikke at spare 1.500 kr. om året på præmien, hvis du skal låne penge for at betale selvrisikoen ved en skade.

Trin 2: Vurder din skadehistorik

Tænk over, hvor mange kaskoskader du har haft de seneste 5-10 år. Har du sjældent eller aldrig haft skader, tyder det på, at en høj selvrisiko er et godt valg for dig. Har du haft flere skader, kan den lavere selvrisiko spare dig penge samlet set. Husk dog, at tidligere skader ikke nødvendigvis forudsiger fremtidige skader.

Trin 3: Beregn break-even

Beregn, hvor mange skadefrie år det kræver, før den høje selvrisiko betaler sig. Divider den ekstra udgift pr. skade med den årlige præmiebesparelse. Eksempel: vælger du 5.063 kr. i stedet for 3.797 kr., betaler du 1.266 kr. mere pr. skade. Sparer du 600 kr. om året i præmie, er break-even 1.266 / 600 = 2,1 år. Kører du mere end 2,1 år mellem skader, er den højere selvrisiko billigst.

Trin 4: Overvej bilens værdi

For en bil med en markedsværdi på 300.000 kr. giver det mening at have kasko med en selvrisiko, der kun udgør 1-2 % af bilens værdi. For en bil til 40.000 kr. kan selvrisikoen udgøre 10-20 % af bilens værdi, og her bør du overveje, om kasko overhovedet giver mening, uanset selvrisikoniveauet.

Trin 5: Sammenlign priser med forskellige selvrisikoniveauer

Når du indhenter tilbud, bør du bede om priser med mindst to forskellige selvrisikoniveauer. Det giver dig et konkret grundlag for at vurdere, om den ekstra besparelse er det værd. De fleste online prisberegnere lader dig skifte selvrisikoniveau med et klik. Brug det til at se, hvordan prisen ændrer sig. Sammenlign bilforsikring fra flere selskaber for at finde den bedste kombination af pris og selvrisiko.

Selvrisiko i praksis: hvad sker der ved en skade?

Får du en skade på din bil, forløber processen typisk sådan:

1. Du anmelder skaden til dit forsikringsselskab, typisk via telefon eller app.
2. Selskabet vurderer skaden, enten ved at sende en taksator eller ved at bede dig sende billeder.
3. Selskabet godkender reparationen og henviser dig til et værksted (eller du vælger selv et).
4. Værkstedet reparerer bilen og sender regningen til selskabet.
5. Selskabet fratrækker din selvrisiko fra erstatningen. Enten betaler du selvrisikoen direkte til værkstedet, eller selskabet opkræver den fra dig efterfølgende.

Processen er normalt ligetil, men der kan opstå diskussion om skadeomfanget eller erstatningsbeløbet. Har du en totalskade (altså en skade, der koster mere at reparere end bilens værdi), får du bilens markedsværdi minus selvrisiko udbetalt. Har du nyværdiforsikring, kan du i de første år få nyprisen i stedet.

Ved mindre skader tæt på selvrisikoen bør du overveje, om det kan betale sig at anmelde. Koster reparationen 5.000 kr. og din selvrisiko er 3.797 kr., får du kun 1.203 kr. fra forsikringen, men du risikerer bonustab, der kan koste dig meget mere i forhøjet præmie de kommende år. Læs mere om, hvornår skader bør anmeldes, i vores guide til skade på bil.

Selvrisiko og bonustab: en dobbelt udgift

En ting, mange bilister overser, er, at selvrisikoen sjældent er den eneste udgift ved en skade. Anmelder du en kaskoskade, mister du typisk 2-3 bonustrin. Det kan betyde en præmiestigning på 1.500-4.000 kr. om året i de følgende år, mens du genopbygger din bonus.

Lad os se et konkret eksempel. Du har en selvrisiko på 3.797 kr. og en kollisionsskade til 15.000 kr. Du betaler selvrisikoen på 3.797 kr. og får 11.203 kr. fra forsikringen. Men du mister 2 bonustrin, hvilket øger din præmie med 2.000 kr. om året de næste 2 år, mens du genopbygger bonussen. Den samlede udgift er altså 3.797 + 4.000 = 7.797 kr., og du har kun fået 11.203 kr. i erstatning.

Denne dobbelte udgift gør det relevant at overveje, om du skal anmelde skader, der kun er lidt dyrere end din selvrisiko. Som tommelfingerregel bør skaden koste mindst det dobbelte af din selvrisiko, før det kan betale sig at anmelde den, når du medregner bonustabet. Koster skaden 6.000 kr. og din selvrisiko er 3.797 kr., er det ofte billigere at betale selv og bevare din bonus.

Sådan bruger du selvrisiko strategisk til at spare

Selvrisikoen er et af de mest effektive værktøjer til at styre din forsikringspris. Her er tre strategier, du kan bruge:

Strategi 1: Opret en "selvrisikoopsparing"

Sæt den årlige besparelse fra en højere selvrisiko til side på en separat konto. Vælger du 5.063 kr. i stedet for 3.797 kr. og sparer 600 kr. om året, har du efter 5 skadefrie år lagt 3.000 kr. til side. Får du en skade, bruger du opsparingen til at betale den ekstra selvrisiko. Kører du skadefrit i mange år, har du opbygget en pæn buffer og samtidig sparet på præmien.

Strategi 2: Tilpas selvrisikoen til bilens alder

Når bilen er ny og dyr, kan det give mening at vælge en lavere selvrisiko, fordi den potentielle reparationsudgift er høj. Efterhånden som bilen taber i værdi, kan du hæve selvrisikoen og spare på præmien. Når bilens markedsværdi nærmer sig grænsen for kasko, kan du skifte til delkasko eller ansvar alene. Læs mere om prisudviklingen i vores oversigt over hvad bilforsikring koster.

Strategi 3: Sammenlign selvrisikotrin på tværs af selskaber

Selskaberne beregner præmierabatten for højere selvrisiko forskelligt. Hos ét selskab giver skiftet fra 3.797 kr. til 5.063 kr. en besparelse på 500 kr. Hos et andet selskab giver det samme skifte en besparelse på 900 kr. Sammenlign ikke bare prisen for ét selvrisikoniveau, men prisen for flere niveauer hos hvert selskab. Brug bilforsikring sammenligning til at få et overblik.

Selvrisiko ved leasing og finansieret bil

Har du en leaset bil eller en bil købt på afbetaling, kan leasingselskabet eller finansieringsbanken stille krav til din selvrisiko. Mange leasingaftaler kræver, at du har fuld kasko med en maksimal selvrisiko på 3.797 kr. eller lavere. Tjek din leasingkontrakt eller låneaftale for de specifikke krav.

Grunden til kravene er, at leasingselskabet eller banken ejer bilen (eller har pant i den) og ønsker at sikre, at bilen er tilstrækkeligt forsikret. Ved en totalskade er det leasingselskabet, der modtager erstatningen, ikke dig. Derfor har de en interesse i, at forsikringen er tilstrækkelig.

Ved leasing bør du også overveje, om leasingselskabet tilbyder en forsikringsordning som en del af leasingpakken. Disse ordninger kan være konkurrencedygtige, men de kan også være dyrere end det, du selv kan finde ved at sammenligne. Indhent altid et alternativt tilbud for at sikre, at du får den bedste pris.

Opsummering: det vigtigste om selvrisiko

Selvrisiko på bilforsikring er det beløb, du selv betaler ved en kasko- eller delkaskoskade. Den normale selvrisiko i Danmark er 3.797 kr., men du kan typisk vælge mellem 2.531 kr. og 7.594 kr. En højere selvrisiko giver en lavere præmie, og for de fleste bilister er den økonomisk fordelagtig på lang sigt, da skader er relativt sjældne.

Det rette valg afhænger af din økonomiske buffer, din skadehistorik og bilens værdi. Kan du håndtere en udgift på 5.000-7.500 kr., er en høj selvrisiko typisk billigst. Foretrækker du forudsigelige udgifter, er standardselvrisikoen på 3.797 kr. et solidt valg. Uanset hvad bør du sammenligne priser med flere selvrisikoniveauer hos mindst tre selskaber for at finde den bedste kombination.

Husk at selvrisikoen kun er en del af ligningen. Medregn altid bonustabet, når du overvejer at anmelde en skade. Og tilpas løbende din selvrisiko og dækning til bilens værdi og din livssituation. Se vores guide til bilforsikring for pensionister for specifikke råd til ældre bilister.